At eleverne forberedes til at leve i et samfund med frihed og folkestyre er et fælles anliggende mellem hjem, skole, fritidstilbud, medier, politikere osv. Skolen alene kan ikke sikre dette, men som skole kan vi yde et kvalificeret bidrag, bl.a. ved at lade eleverne opleve frihed og demokratiske beslutningsprocesser i praksis, når de er på skolen.

Den totale frihed findes ikke på denne jord. Frihed læner sig altid op af sin modsætning bundethed, ufrihed, tvang o. lign.

Eksempler: Frihed til at forbruge kan betyde bundethed til det materielle.

Frihed til at nyde alkohol kan medføre afhængighed af alkohol.

Frihed til provokeret abort kan betyde, at den unge vordende mor mod sit ønske og/eller sin samvittighed presses/tvinges til abort af økonomiske forhold, forældre, myndigheder eller andre.

Frihed til at afgive sin stemme betyder forpligtelse til at overholde de love, de valgte vedtager.

Frihed må tillige forbindes med begrebet ansvar. Den enkeltes frihed rækker kun så langt, at den ikke medfører skade på personen selv, næsten eller fællesskabet. I et frit samfund er det desuden helt afgørende, at den enkelte påtager sig ansvar for fællesskabet og helheden; ellers kan friheden ikke bestå.

 

I kristen kontekst er begrebet ”frihed” meget centralt. Her knyttes begrebet direkte til ”Loven” – De 10 bud samt buddet om kærlighed til Gud og mennesker ud fra den tanke, at der, hvor ”…Herrens ånd er, der er der frihed” 2. Kor 3,17) – altså findes den sande frihed der, hvor mennesker lader sig fylde af Guds ånd og følger hans vilje.

 

På Skjern Kristne Friskole vil vi gennem diskussion og praksis bevidstgøre eleverne om og lade dem tage stilling til disse aspekter af begrebet frihed, herunder de dilemmaer og begrænsninger, frihed indebærer.

 

Folkestyre består ikke alene i folkets ret til at bestemme/vælge, hvem der skal have flertallet og besidde magten i et demokratisk samfund. Et sandt folkestyre må kendetegnes ved, at der tages udstrakte mindretalshensyn og at der er frihed til at tænke, tro, tale og handle efter overbevisning og samvittighed. Et folkestyre må tillige kendetegnes ved, at folket rustes til at tage aktivt del i samfundslivet og dets beslutningsprocesser.

På Skjern Kristne Friskole vil vi gennem diskussion og praksis bevidstgøre eleverne om og lade dem tage stilling til, hvad begrebet ”folkestyre” indeholder og indebærer. Endvidere vil vi tilstræbe, at eleverne gennem den praksis, de møder og tager del i på skolen bliver i stand til at blive aktive og konstruktive samfundsborgere i et demokratisk samfund.

En halv lektion ugentlig på alle klassetrin anvendes på forskellige tiltag for at eleverne i praksis lærer at tage ansvar/medansvar for det, der foregår i og uden for skolen. Her arbejdes der med emner som mobning, sprog/kropssprog, venskab, fællesskab, ordentlighed, samværsregler, tillid, osv.  

Mål: at eleverne gennem arbejdet med disse emner opøves i at vise hensyn til hinanden, forstå andres måder at tænke og handle på samt blive bevidste om, at de forskellige former for adfærd har positive eller negative konsekvenser for én selv og/eller fællesskabet – alt sammen forudsætninger for, at frihed og folkestyre kan fungere.

Som en del af MAS-undervisningen afholdes klassemøder, hvor der laves dagsorden, vælges ordstyrer og laves referat.

Mål: at eleverne via klassemøderne opnår færdigheder i at få demokrati til at fungere i praksis .

Mål: at eleverne gennem forskellige arbejdsmetoder og –former tilegner sig evner til at lytte til andre, at se tingene fra forskellig vinkel og tage stilling på baggrund af et tilegnet baggrundsviden.

Eleverne i 8. og 9. kl. arbejder hvert år med lovgivningsprocessen i praksis og søger deltagelse i det årlige Ungdomsparlament. Elever fra skolen er blevet udtaget til at deltage 4-5 gange inden for de sidste 8 år (se årsplan på skolens hjemmeside eller rekvirer på skolen)

Mål: at eleverne forberedes til at kunne deltage kvalificeret og aktivt i selve folkestyret og erhverver sig viden om og erfaring i lovgivnings- og beslutningsprocesser.

Mål: at eleverne, når det er muligt og relevant, tages med på råd når det gælder indhold i og gennemførelse af undervisningen for derigennem at gøre dem fortrolige med det forhold, at de selv og ikke kun læreren er ansvarlig for egen og andres udbytte af undervisningen

6. – 9. klasserne vælger elevråd og afholder 15-20 elevrådsmøder årligt. De øvrige klasser kan via klassemøderne foreslå elevrådet diverse tiltag.

Mål: at eleverne erfarer, at en aktiv og konstruktiv indsats betyder, at man kan få indflydelse og være med til at præge  skolen/samfundet i den retning, man finder rigtig.

 7.       Evaluering

Mål: gennem brugerundersøgelser og evaluering af skolens samlede virksomhed samt via skolens tilsynsførende at få løbende feed-back på skolens arbejde med at forberede eleverne til frihed og folkestyre.

 

Rev. april 2011